Hvilken type overfladebehandling skal du vælge til dit nyslebne gulv?
Går du også at pønser på at få slebet boligens trægulve? Det er en rigtig god idé, som uden tvivl vil få boligen til at summe af ny energi. Gulvet er nemlig en vigtig nøgle til hjemmets samlede udtryk, og især et trægulv vil skabe rigtig meget hygge og charme i hjemmet. Tjek Gulvkanonen priser for slibning af gulve her.
Men det at få slebet gulvet er ikke nok i sig selv. Et trægulv skal nemlig behandles på overfladen, så det kan modstå slitage, skidt og snavs.
Træets rå overflade må altså ikke stå blottet hen efter det er blevet slebet, men det skal derimod have et lag af noget, der kan beskytte træet og enten lukke overfladen eller mætte træet med væske, som gør at træet kan holde længe. Behandler du ikke træet, bliver det nemlig tørt og sprødt over tid.
Hvilken type finish passer bedst til dig og din smag?
Hvilken type finish skal du så vælge til at lægge ovenpå dit trægulv? Det afhænger af flere ting. For det første kommer det an på din personlige smag. Altså, hvad synes du ser godt ud rent æstetisk? Men derudover kommer det også an på din livsstil og hvad du synes du kan overskue rent vedligeholdelsesmæssigt. Har du en travl og hektisk hverdag, bør du for eksempel ikke vælge den mest krævende type behandling til gulvet – det giver jo sig selv.
Groft sagt, kan man sige at der er fire klassiske typer af overfladebehandling til trægulve: lak, maling, olie og lud- og sæbebehandling. Heraf er lak og maling helt sikkert de mest robuste typer behandling. De kræver ikke som sådan særlig meget vedligeholdelse, med mindre lakken eller malingen decideret bliver slidt af. Olie og lud- og sæbebehandlingen er lidt mere krævende idet du jævnligt skal tilføre ny fugt til gulvets overflade, sådan at det kan blive “mættet” med fugt.